Kreativ studentermedhjælper til en af Nordens største entreprenørvirksomheder

Apply by: 2024-09-07
City: Søborg

Apply here!

Vores studentermedhjælper skal videre ud i verden, og derfor søger vi en kreativ og engageret studerende, som er godt i gang med et studie inden for kommunikation.

I kommunikationsafdelingen på vores hovedkontor i Søborg er vi et hold på fem kommunikatører, der sammen arbejder med alle kommunikationsdiscipliner og bruger alle værktøjerne i kassen. Blandt andet i samarbejde med vores nordiske kolleger. Vi har travlt, og vi har det sjovt og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Entreprenørbranchen er en branche, hvor der handles. Der sker noget hele tiden, der påvirker vores hverdag – enten i forretningen eller i verden omkring os. Vores hverdag er travl, og den byder på en masse forskellige store og små opgaver.

Hos os kan du få mulighed for at blive en vigtig del af vores hold, mens du får en masse praktisk erfaring fra en spændende branche – du skal også nok komme ud og opleve aktiviteten på vores byggepladser.

Dine opgaver

  • Redigere indhold på intranet og hjemmeside.
  • Researche, udvikle og formidle spændende historier til både interne og eksterne kanaler
  • Interviews af medarbejdere til f.eks. blogindlæg
  • Produktion af indhold i form af både tekst og film


Om dig

  • Du brænder for corporate communication og har mod på at udvikle dig på området
  • Du er studerende og mindst to år inde i din kommunikationsuddannelse
  • Du har erfaring med at skabe indhold til SoMe, gerne både tekst og film
  • Du tænker kreativt, udfordrer os, har god energi og bidrager til den gode stemning
  • Du tager ansvar, spotter muligheder og griber boldene, der bliver sendt din vej


Om jobbet

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, alt efter hvad der passer ind i dit skema. Du kommer til at arbejde på vores danske hovedkontor i Søborg, hvor du bliver en del af vores kommunikationsteam på i alt fem kolleger, der med højt humør og god humor får en masse fra hånden hver eneste dag. Du vil opleve et lærerigt miljø, hvor du vil få en masse ansvar og blive udfordret alt imens, at du har dygtige kolleger i ryggen, der støtter op om din udvikling.

Vi holder samtaler løbende og ansætter så snart, vi finder den rigtige.

Har du spørgsmål, så kontakt Anita Beilin på anitbe@ncc.dk eller
42 64 07 70

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!

Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.

NCC – en af de førende virksomheder i Norden

Du kan se mere om os på www.ncc.dk.


Apply here!