Praktikplads i NCC, Kommunikation, Forår 2025

Apply by: 2024-11-30
City: Søborg

Apply here!

Er du en ambitiøs studerende med en skarp pen og erfaring med SoMe/digitale medier? Er du godt i gang med dit studie inden for kommunikation, marketing, branding eller lignende? Brænder du for virksomhedskommunikation? Så er du måske den praktikant vi glæder os til at arbejde sammen med i foråret 2025.

Bygge- og anlægsbranchen udvikler sig hastigt i disse år, og med et gennemgående fokus på at videreudvikle vores forretning i en bæredygtig retning, har det aldrig været mere essentielt med en skarp tilstedeværelse i medierne.

Vi søger derfor en praktikant til vores kommunikationsafdeling, der er klar på at få erfaring med både praktisk og strategisk kommunikation. Som praktikant hos os får du mulighed for at omsætte teori til praksis og folde kommunikationsdisciplinerne ud i en spændende branche.

Dine opgaver er varierende og vil blandt andet bestå af at:

  • Researche, udvikle og formidle spændende og relevant indhold til vores interne og eksterne kanaler
  • Skrive pressemeddelelser
  • Lave interviews af medarbejdere og redigere videoer
  • Besøge og udarbejde historier om vores byggepladser

 

Hvem er vi?

Du kommer til at arbejde på vores danske hovedkontor i Søborg, hvor du bliver en del af kommunikationsteamet. Vi er et team bestående af fem engagerede kommunikationsfolk, der i tæt samarbejde og med højt humør får en masse fra hånden hver eneste dag. NCC opererer i alle de fire nordiske lande, så vi har også kontakt til vores kollegaer i Sverige, Norge og Finland.

Vi drømmer om, at du:

  • Brænder for virksomhedskommunikation og har mod på at udvikle dig på området
  • Er studerende på en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, branding, eller lignende
  • Tidligere har arbejdet med SoMe og digital kommunikation
  • Tænker kreativt, udfordrer os, har god energi og bidrager til den gode stemning
  • Tager ansvar, spotter muligheder og griber boldene, der bliver sendt din vej

 

Er du klar på nye udfordringer?

Praktikforløbet ligger i foråret 2025 og har mellem 3-5 måneders varighed afhængig af, hvad din uddannelse kræver. Arbejdstiden tilpasser vi ligeledes efter kravene fra din uddannelse, så der er plads til opgaveskrivning og eksaminer. Du vil opleve et lærerigt miljø, hvor du vil få en masse ansvar og blive udfordret alt imens, at du har søde og dygtige kolleger i ryggen, der støtter op om din udvikling.

… så ansøg nu

Har vi fanget din interesse? Så send din ansøgning og CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen eller andet, er du velkommen til at kontakte Anita Beilin på anitbe@ncc.dk eller +45 42 64 07 70.

Vi glæder os til at høre fra dig!

NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.

Du kan læse mere om NCC Infrastruktur her


Apply here!