Ubefarne Skibsassistenter til NCC Industrys Rederi
City: Hybrid
Apply here!
Har du en passion for at levere råstoffer til nogle af Danmarks mest betydningsfulde byggeprojekter? Så har du nu chancen for at stige om bord som ubefaren skibsassistent hos NCC, når vi udvider vores team.
Som ubefaren skibsassistent bliver du en vigtig del af vores arbejde med at udvinde råstoffer af højeste kvalitet. Vi søger derfor nye engagerede ubefarne skibsassistenter til vores ral- og sandsugere.
Rollen som ubefaren skibsassistent
Som ubefaren skibsassistent vil du sejle ud i perioder på 14 dage ad gangen. Undervejs vil du være med til at udvinde råstoffer fra havbunden, som efterfølgende bliver losset på vores søpladser i Esbjerg,Avedøre og Køge, samt hos eksterne kunder på Falster, i København og Hanstholm.
Din rolle om bord vil være afgørende for at sikre skibets effektive drift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vedligeholdelse af maskineri og produktionsudstyr
Losning af sømaterialer på søpladserne
Udførelse af reparations- & svejsearbejde på produktionsudstyr
Madlavning til besætningen
Rengøring, maling & vedligeholdelse ombord
Du vil ikke være alene om dine opgaver om bord. Vi sørger for at introducere dig grundigt til arbejdet, og du vil altid have støtte og opbakning fra erfarne kolleger.
Bliv en del af et tæt, familiært team
Besætningerne på vores skibe består af 4-7 besætningsmedlemmer afhængigt af det specifikke skib. Respekt, tillid og ærlighed er nøgleord hos os. Da vi tilbringer 14 dage sammen på vagt, bliver vores kolleger vores anden familie, og vi lægger derfor stor vægt på en positiv omgangstone og et miljø, hvor alle bidrager og viser interesse for hinanden, både fagligt og socialt.
Ubefaren skibsassistent med alsidige evner
Vi søger en ubefaren skibsassistent med gode håndværksmæssige færdigheder, gerne med erfaring med maskineri og svejsning. Det kan også være, at du trives i et køkken og nyder at lave mad til andre. Du er villig til at smøge ærmerne op og hjælpe til, hvor der er behov, herunder med vedligeholdelse af skibet.
Vi forventer også, at du har følgende kvalifikationer:
Sønæringsbevis som ubefaren skibsassistent
Gyldigt sundhedsbevis for søfarende
Gennemført søsikkerhedskursus og røgdykkerkursus
Hygiejnebevis
Gyldigt kørekort (krav for at betjene lossemaskine)
Interesseret?
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte rederichef Michael Sørensen på telefonnummer 4170 4101. Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du venligst sende din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da stillingen skal besættes snarest muligt.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn i henhold til NCC’s overenskomst med Metal Maritime. Hvis du ønsker at uddanne dig som befaren skibsassistent, er dette også en mulighed.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Apply here!